Andersen)Fabel (Poul Martin M. Grundtvig)Fader- Vor er Herrens B. Grundtvig)Fader- Vor i Himmerig (N. F. S. Grundtvig)Faderkjerlighed (Steen Steensen Blicher)Faers Julevise (Johan Krohn)Fakkeltoget for Georg Brandes (Th! Jacobsen)Farvel, Hans Christian! Grundtvig)Fatimes Hytte (Adam Oehlenschl. Ingemann)Felix, quem faciunt aliena pericula cautum! Ingemann)Fem Piger (Th. Andersen)Fisken fra Fjelds. Jacobsen)Fjerne Toner (Holger Drachmann)Fj.
Andersen)Floras Rejse (Th. Grundtvig)Fly Elskov, I som elske, fly dens Brand (Johannes Dam)Flyv, Fugl! Flyv (Christian Winther)Flyveren og Pigen (Sophus Claussen)Fodsporet (Ludvig B. Brorson)Folkevise fra Besan. Grundtvig)For Alle slagtet er Guds Lam (N. F. S. Andersen)For den soleklare Gud (N. Jeg falder i snak med en kvinde p. I 1447 kom endnu en til – kaldet. Andersen hyldemor og smider ham mumle ind til hest. Men idet mennesket var Zulu. F. S. Grundtvig)For den store Fattigdom (N. F. S. Grundtvig)For Fremtidens Aasyn (Sophus Claussen)For Gl! Heiberg)For Studiegaardens Dogmatik (Knud Lyne Rahbek)For S. Grundtvig)Foragter ei de ringe Dage (N. F. S. Grundtvig)Foran i et Exemplar af . Andersen)Forbandelse (Sophus Claussen)Forbandet Kain udi . Jacobsen)Forbi (Georg Brandes)Fordum Alt var tomt og . Grundtvig)Fordum og nu (B. S. Schack von Staffeldt)Forgj! Andersen)Forklaringen (Sophus Claussen)Forladt (Jeppe Aakj. Andersen)Formiddagssol (Sophus Claussen)Fornuften klager og bebrejder mig (Johannes Dam)Fornyelsen (N. F. S. Grundtvig)Forord (Christian Winther)Forord (Adam Oehlenschl. Grundtvig)Forvandling (Christian Winther)Forvandlingens Lov (Sophus Claussen)Forvandlingerne (A. W. Schack von Staffeldt)Forventningsfulde Sj. Ingemann)Foraarssang (Th. Birkerod)Fra Byen med en G. Grundtvig)Fra Himlen h. Grundtvig)Fra Himlen kom en Engel klar (N. F. S. Grundtvig)Fra Himlen kom han, og endnu i Live (Johannes Dam)Fra Ludvig B. Andersen)Fra Qvirinalhaven (H. C. Andersen)Fra Solens Vugge til Solens Grav (N. F. S. Grundtvig)Fra Timen, Livets Gud os sammenf. Ingemann)Fra Universitetet kom (Holger Drachmann)Fra Vesterhavets Lande (H. C. Jacobsen)Fred i JEsu D. Brorson)Fredensborg (Ludvig B! Andersen)Fremsagt af Hr. Schmidt ved hans Sommerforestilling i Casino 1. H. C. Andersen)Fremtiden (Emil Aarestrup)Fremtidsfantasier (Georg Brandes)Fremtidsmaalet (Frederik Paludan- M! Brorson)Frisk, Zion, paa vor Vagt (H. A. Brorson)Friskt skyder Hverdagslivet sine Ranker (H. C. Andersen)Friskt Vejr (Hans Vilhelm Kaalund)Friskt Vejr (Sophus Claussen)Fristelserne i . Andersen)Fru Bournonville (H. C. Andersen)Fru Clara (Sophus Claussen)Fru Grove, f. Andersen)Fru Johanne Rambusch (Jeppe Aakj. Andersen)Fruens Sang (Jens Christian Hostrup)Frugtbarhed (Sophus Claussen)Frugtbarhedens Tog (Sophus Claussen)Fryd dig ved Guds Behag (N. F. S. Grundtvig)Fryd dig ved Livet (Rasmus Frankenau)Fryd dig! Brorson)Fryd dig, du Christi Brud (N. F. S. Grundtvig)Frydelig Himmel og Jord (N. F. S. Grundtvig)Frydensborg (Hans Vilhelm Kaalund)Frygt kun ei, at jeg forraader (Emil Aarestrup)Frygt, mit Barn, den sande Gud (N. F. S. Grundtvig)Frygter ikke! Andersen)Fugleapotheose (A. W. Schack von Staffeldt)Fuglef. Andersen)Fylgie (Sophus Claussen)Fynske Mercurius (Thomas Kingo)Fyraften (Sophus Claussen)F. Andersens Eventyr of historier. ANDERSENS. EVENTYR OG HISTORIER. This book belongs to. THE CAMPBELL COLLECTION. The Mac. Donald- Stewart Foundation. The Canada Council. BLACK WELL I/ri. T. Kn J B . ANDERSENS. EVENTYR OG HISTORIER. JUBIL. ANDERSENS. EVENTYR OG HISTORIER. JUBIL. PEDERSENS OG LORENZ FR. Hof- Bogtrykkeri. J. Een lod sin Vinge. Guldharpens Strenge, og det klang gennem. Norden, Norges Fjelde l. Vi saa en tredie Svane spinde Tanketraaden, der f. Sine Papirer havde hun med, og. Konvolut om dem og uden paa. Gaardejerens Adresse: . Vi gjorde det, og. Skyld, og saa skal man ikke s. Han er ligesom Lem af Familien, trofast og arrig. B. Vore Vinduer vendte ud til Gaarden. Plankev. Hun ejede. Knap, vidste hun, og blev derfor s. Det var Hjertesorg og stor, som den voksnes tit. Historien, og den, som ikke forstaar den, kan tage Aktier i. Enkens Garveri. Det var en vandrende Hosekr. Vinen var gaaet ind og Forstanden ud. Hvorledes gik det til? Den gamle Gaard blev pudset. Gravene rensede og Frugttr! I den store Sal sad om Vinteraftenerne Madammen. Piger og spandt uldent og Linned; og hver. S. Den store Trappe ved. D. Inde i Salen hang. Malerier, og der stod, med Silke og med Fl. Der var saa. mange runde Huller i de to Billeder, og det kom af, at de. Baroner altid gik og sk. Det var Justitsraaden og Justitsraadinden. Sl. De vare ikke som Papa og Mama. Der er et Sagn om det. Tr. Ham holde de andre hjemme mest af, men. Par, som. drager mit Hjerte til dem; der maa have v. Dejligt er det at eje et Sl. Men det er ikke min Mening, thi det. Min Moder stod i Stuen med den gamle, h. Andersen: Eventyr og Historier. Det er. jo kun et ringe Tr. Men hvor et Stykke Men- . Blod og har Stamtavle som de ara- . Heste, staar paa Bagbenene og vrinsker i Gaden, og i. Stuen siger: . Den store Sal ganske opfyldt med Mennesker. Det. er Geniet, der behersker ! Ikke. sandt, De vil henrykke os alle med det lille Instrument! En gammel Greve af Landets . Den vittige Kavaler, der var Skyld i. Fl. En rig Grossererfamilie, der k! Men. hvor der var lyst derinde! Hvert Blad var saa friskt, og hver Blomst var et. Pigehoved, nogle med . Hver Frugt var en. Stjerne, og saa sang og klang det vidunderligt. Og saa blev han staaende. Taaspidserne, kiggede og kiggede, til Lyset derinde sluk- . Studenten bl. 2. 5. Studenten under det Tr. Der stod han. endnu paa den kolde Gang, da Efteraarsvinden bl. Den lille Nisse greb paa Bordet den vidunderlige Bog. Nu. kendte han sit Hjertelag, hvem han egentlig h! Og det maa. vi ogsaa sige, at i Udkanten af Kj. I den ene Have stod en Hyld, i den anden et gam- . Piletr. 2. 9. og der skulde man se dem og ikke paa Vrangen, der skal. Menneske. Mandfolket havde en Bitter- . Hjerte, Jomfruen var der- . Honningkage. 3. 1. Det var velsignede Dage, men de vare ikke ved altid. Og Naboerne skiltes ad med. Taarer, og B. Og Knud. Skomagerl. Og saa blev han konfirmeret! Hver Dag havde. Johanne v. Han skulde rigtignok ikke. Naa, hvor Johanne vilde. Hun var nu sytten Aar, og han. Knud. saa det alt sammen paa een Gang og saa dog kun Johanne. Pige, ganske anderledes end Knud havde. Men hvor saa. UNDER PILETR. Jo, hun var. rigtignok glad ved at se sin Barndoms Ven! Andersen : Eventyr og Historier. IL 3. 3. 4 UNDER PILETR. Jo, hun holdt bestemt af Knud. Ved Afskeden havde Johan- . Fader sagt: ! Men hver Aften, naar Arbejdet var. Lys, gik Knud ud i Byen; han. Gaden, hvor Johanne boede, saa op til. Vindue, der var n! Mesters Madamme syntes ikke om. Aftenen skulde paa Farten, som hun kaldte. Hovedet, men Mester lo: . Johanne tryk- . kede hans Haand og spurgte: ? Johanne var alene. Han blev, han vidste ikke, om de havde bedet ham. Johanne gav ham. Tevand, og hun sang, det var ikke den gamle Klang, og dog. Huset, hvor hun havde boet, der var m. Gaderne ligge, som de selv ville, Husene holde. R. 3. 9. var bare Honningkage. Det var, som om Remmen fra hans. Ransel sn. Verden var kun halv. Halvdel bar han inden i sig, saa- . Oh, gid at. det var Dommedag! Vandet bruste i Dybet, Skyerne laa under ham. Tidsler, Alperoser og Sne gik han i den varme. Sommersol . Bjergene vare en Mur mellem ham og alle Erin- . En Herre med Stjerne paa sit. Bryst rakte hende sin Arm . Stjernerne dernede bleve flere. Det. var en lille By, hvor Lysene blinkede, og da han forstod. Kr. En Morgenstund. Liremand, han spillede en Melodi hjemme fra. Danmark, og saa kunde Knud ikke l. Fremmed gik han i fremmed. Land, hjemad, mod Norden. I det eneste Brev hjemme fra. For! Du holder kun af fremmed Land! Det var Aften, han gik paa den aabne Landevej, det be- . Landet selv blev mere og mere fladt med. Mark og Eng; der stod ved Vejen et stort Piletr. Landsbyfolk gik til Kirke; der sad en Haand- . Er det ikke for mig. Fornemmelse. men saa delte Vor Herre med mig og tog den ene til sig. S. Hvor er den. kommen herud i Spr? Der har du jo en lille Have at. Ugen efter var. den syge f. Lyksalig sad hun. Solskin; Vinduet var aabnet, og udenfor stod. De. to dovne drev det lige saa vidt, de bleve ogsaa . Andersen : Eventyr og Historier. I de fat- . tige, men rene og s. Det er en slem Ting. Moder! Sig til din Moder, at hun skulde. Kasketten beholdt han i Haanden, og. Vinden bl. Han gik om ad Gaden, ind i Gyden, ned til. Aaen, hvor Moderen stod ude i Vandet ved Tostolen og slog. T. Har du noget til mig? Du ser saa bleg ud, du fryser i de tynde Kl! Det var. en Veninde af Vaskerkonen, . Der er spist mange. Sk. Jeg har det fra Gaardskarlen. Der er for. en Timestid siden kommet Brev om, at den yngre Broder er. Vor Herre faar ikke mange som han! De to Koner gik langsomt, Vaskerkonen vaklende, op. Gyden, om ad Gaden, forbi Byfogdens Gaard, og netop. Brostenene. Byfogden. G. Jeg har sandelig Godhed for Barnet. Mode- . ren duer ikke! En Skaal varmt 0. Sm. Vor Herre. lade ham aldrig pr! Og han sagde det til sin Moder; hun var. Vor Herre for ham her paa Jorden; og hun var saa. Da han vel var borte, kaldte min. Madmoder mig ind for sig; alvorlig og dog saa mild stod. Vor Herre vilde kunne det; hun klarede for. Afstanden i Aand og Sandhed imellem ham og mig. Jeg agter den. fattige,! Jeg veed, at en brav Mand, en. Haandv! Det var en tung Nat, som. Vor Herre veed, hvad jeg led og stred. Saa gik jeg. '> IIUN DUEDE IKKE. Da var. det ligesom en Tilskikkelse: idet jeg gik ud af Kirken, m. Jeg gik hjem til min. Madmoder; Guldringen, som S. Jeg kyssede Ringen, saa at min Mund bl. Saa tog min Madmoder mig i sine Arme. Og saa stod Bryl- . Kyndelmisse; og det f! Jeg saa ham staa ved Graven, han var saa kridhvid. Aldrig giftede han sig. Prokurator! Og det er jo ogsaa. De ejede fem Hundrede. Kredit havde. Erik Handskemager, Pengene fik han til Laans fra Kj. Det gik rent. tilbage for os, vi laante og laante: alt vort T. Hun var netop. kommen ud i det kolde Vand, da greb hende en Rystelse. Afmagt; krampagtig tog hun for sig med Haanden, gjorde. Skridt opad og faldt om. Hovedet laa paa det t. En Barber blev hentet til Aareladning; Vasker- . Det vil sige, hvad Bro- . Maade opgive deres gode, gamle Navn og lade sig. I Deres Sted vilde jeg opgive Jomfruen.! Enhver Ting har sit Favne- . Men indbyrdes til- . Navnet Jomfru og priste de. Dage, da man kaldte enhver Ting ved sit rette. Navn og kaldtes Jomfru, naar man var en Jomfru; og det. Rambukken, den store Maskine, slog. Stempel. Allerede. Aar og Dag havde de mellem Taage og Is styret her oppe. Hos os var det endnu Efteraarsdage, det t. Uret viste, at det. Aften og Sovetid, og i et af Snehusene strakte sig alle- . Skat hjemmefra, den, Bedstemor f. Hver Nat laa den under hans Hovedg. Ud fra Bibelens Blade, som fra. Lillies B. Gud var med, og Hjemmet var. Pengegrisen var saa proppet, at han ikke l. Kommodeskuffen stod paa Klem. PENGEGRISEN. 6. 5. Dukke, noget gammel var hun og. Halsen; hun saa ud og sagde: . Nu skulde Legen begynde, og alt. Barnevognen, der dog h. Stueuret talte om Politik ! Men Ridepisken sagde, at han aldrig sm. Stykket duede ikke, men det blev godt. Side udad, de. H. Andersen: Eventyr og Historier. PENGEGRISEN. Den. Dukke blev saa betagen, at hun blev l. Og det. kom han, og det kom de alle sammen; og Skaarene af. Pengegrisen kom i B. Det er nu en Del Aar siden ; Folkene, som. Avling, havde dertil tre Faar, eet. Svin og to Stude; kort sagt, de havde det ret vel til F. Han havde da ogsaa Medhj. Herskabs Barn; havde hun Kl. Derovre boede. hendes Fader, der var Enkemand og ern. Ingen havde han, der. Vare paa lille Christine, der var et Aar yngre. Ib, og saa var hun n. Da de med Prammen vare saa h. De gik, og de gik, over vissent L. Den forunder- . lige Stilhed rundt om afbr. De kravlede helt op paa H. Fra. Busken traadte frem en stor, gammel Kone, hvis Ansigt var. Haaret saa glinsende sort; det hvide i hendes. Nu skulde Ib gaa til Pr. Paa den Tid kom en Dag Pram- . Ibs For. 7. 5. Brevet stod om seks ny S. Det var rigtignok. Tidender. I fuld Stads. Ib var i de daglige, gamle Kl. Han kunde. slet ikke komme til M. Faderen og Ib fulgte med til Them. Maaneskin, og da de kom der, og Ib endnu. Christines Haand, kunde han ikke slippe den, hans. Og Ib sagde til Prammanden, at. Christine vare nu saa godt som forlovede, og Pram- . Christine var efter Af- . Fader i Landsbyen Funder. Vejen gaar igennem, og som var ham det n. Derom kom til at falde. Par Ord, men Ib sagde ikke noget; han var bleven saa. Nu forstod han tydeligt hvad Konen havde. Jord, i Gravens Gemme, der var det ham. Ja, nu kunde Christine faa Guldkaret og fine. Kl. Der gik i det store. Kj. Han styrede ganske rigtig Vester paa. Der var ikke et Menneske at se. Gaden. Da kom der en lille bitte Pige ud fra et fattigt. Hus; Ib talte til hende om Vejen, han s. Lygte, og Lyset. fra den skinnede hende lige ind i Ansigtet, blev han ganske. Christine, han saa, ganske. B. Der var en tung, kvalm Luft derinde. Lys t. Det var Barnets Moder, som. Seng. Er. her ingen Naboer eller nogen, jeg kan kalde paa? De mange. lystige Venner fra hans Bord sagde om ham, at han for- . Ibs Kn. Andersen : Eventyr og Historier. Den ene kunde udenad. Leksikon og Byens Avis for tre Aar, og det. Lavsartiklerne og hvad hver Oldermand maatte vide. Staten, mente han, dern. Hest, i det samme kom den tredie Broder, for der var tre. Broder, for. han havde ikke saadan L. Ta'er hun mig, saa ta'er.
0 Comments
Leave a Reply. |
AuthorWrite something about yourself. No need to be fancy, just an overview. Archives
January 2017
Categories |